Joachim Holten Møller, sportschef i Rungsted Seier Capital, udtaler:
"Valdemar er en fysisk stærk spiller, som kommer med masser af energi og tilstedeværelse på isen. Han har de seneste sæsoner etableret sig i Metal Ligaen, hvor han har produceret point på et stabilt niveau. Vi håber, at vi kan lægge yderligere et lag på Valdemars spil og produktion de næste to sæsoner.
Efter at have evalueret sæsonen med trænerstaben har vi haft fokus på at tilføre mere fysik til truppen, og vi synes, at vi med Valdemar får netop det – en fysisk spiller, der samtidig kan bidrage offensivt.
Under samtalerne med Valdemar og på baggrund af de referencer vi har fået, står det også klart, at vi får en vellidt person ind i omklædningsrummet, som kan bidrage positivt til stemningen og sammenholdet i truppen."
Valdemar Ahlberg udtaler:
"Efter mere end 10 år hjemmefra føler jeg, at dette er det rette tidspunkt at vende hjem til København igen.
Jeg har haft en lang og god dialog med både Joachim og trænerteamet, og jeg har haft en klar fornemmelse af, at Rungsted er det rigtige sted for mig lige nu i min karriere.
Jeg glæder mig virkelig meget til at komme i gang, møde alle drengene og hele holdet omkring holdet. Derudover tror og håber jeg på, at vi kan spille med om de sjove pladser i løbet af sæsonen."
Vi byder Valdemar hjerteligt velkommen til Rungsted Seier Capital og ser frem til to spændende sæsoner sammen.