Nummer 76 trækker Rungsted trøjen over hovedet igen

Rungsted Seier Capital kan med stor glæde byde Tim Daly velkommen tilbage til klubben. Den rutinerede back vender tilbage til Rungsted efter senest at have repræsenteret klubben i sæsonen 2022/23.

Tim har tidligere spillet fire sæsoner i Rungsted-trøjen og kommer nu retur efter to sæsoner i Herlev Eagles, hvor han blandt andet var med til at vinde DM-sølv.

Tim daly

Træner Marcus Olsson udtaler:
"Tim har gennem flere år etableret sig som en af ligaens bedste backs, og det bekræftede han igen i den netop afsluttede sæson.

Han er en offensivt dygtig back med evnen til at drive spillet, sætte tempo og skabe kvalitet med pucken. I powerplay er han en vigtig brik, hvor især hans spilforståelse, beslutningstagning og ro med pucken skiller sig ud.

Samtidig har Tim over tid taget tydelige skridt i sit defensive spil, hvilket gør ham til en mere komplet back, der kan bruges i alle situationer. Udover sine kvaliteter på isen bidrager han med rutine, professionalisme og en standard i hverdagen, som er vigtig for vores hold."

Tim Daly vender tilbage til Rungsted og trækker igen nummer 76 over hovedet i den blå, hvide og røde trøje.

Vi glæder os til at se Tim tilbage i Concordium Arena.


Rungsted Powerplay: ”Vi bygger noget større end en koncert”