Rungsted Seier Capital har sikret sig den svenske målmand Oscar Fröberg på en kontrakt for resten af sæsonen.
Den 28-årige svensker kommer til klubben med solid erfaring og stærke referencer.
Sportschef, Joachim Holten Møller ser tilgangen som en vigtig forstærkning på målmandsposten:
"Vi har ønsket at tilknytte en målmand for resten af sæsonen for at supplere David Grubak og sikre os stærk bredde på positionen. Vi har fået fine referencer på Oscar og ser frem til at have ham i truppen."
Oscar kommer til at spille med nr. 39 på ryggen.