Hartmann har allerede tilbragt to år i klubben, og nu fortsætter samarbejdet, hvor den unge forward kan bygge videre på sin udvikling i Rungsted-trøjen.
Træner Marcus Olsson udtaler:
"Christian Hartmann er en stærk skøjteløber med god intensitet i sit spil, og vi er glade for, at han har valgt at fortsætte i Rungsted.
Han har nogle spændende kvaliteter, som passer godt ind i den måde, vi gerne vil spille på, og vi ser et stort potentiale for, at han kan tage næste skridt i sin udvikling i den kommende sæson."
Christian Hartmann udtaler:
"Jeg har været rigtig glad for mine to år i Rungsted, så det var helt naturligt for mig at fortsætte her. Det er en klub, hvor jeg føler mig godt tilpas både på og uden for isen.
Jeg ved, at Marcus Olsson kan hjælpe mig med at tage næste skridt som ishockeyspiller, og det betyder meget for mig at være et sted, hvor der er fokus på både holdets og den enkeltes udvikling. Jeg glæder mig til endnu en sæson, hvor jeg kan bygge videre på det, vi allerede har skabt, og til at bruge endnu mere tid med drengene og hele holdet bag."
Christian Hartmann fortsætter med nummer 7 på ryggen i Rungsted-trøjen de kommende to sæsoner.