De danske Metal Liga klubber besluttede på ligamødet i maj at øge antallet af udenlandske spillere, fra de nuværende otte, til ni i de kommende to sæsoner.
Først og fremmest er det vigtigt for mig at slå fast at vi sjældent stemmer om ting på divisionsforeningsmøderne, hvilket heller ikke var tilfældet her. 
Vi taler om tingene og får fundet frem til kompromiser, så alle holdene bliver hørt og vi finder løsninger i fællesskab.

Jeg er sikker på at alle direktører i Metal Liga klubberne gerne ser vi udvikler danske spillere, men det er ikke helt så simpelt som man gerne ville gøre det til på TV2 i fredags, hvor man havde klippet voldsomt i de udtalelser jeg kom med.
Metal Liga klubberne er primært virksomheder som skal finde en måde at drive deres forretninger på. Metal Liga klubberne omsætter tilsammen et tre-cifret millionbeløb hver sæson, og beskæftiger flere hundrede personer, direkte eller indirekte.
Som direktør for en virksomhed er min primære opgave at sikre driften af denne virksomhed, og sikre jobbet for de ansatte jeg har ansvaret for.

I dansk ishockey har vi gennem mange år været gode til at udvikle ishockeyspillere, men i disse år er der et vakuum i antallet af talenter.
Det er ærgerligt men man må også se i øjnene, at når man har så få udøvere som vi har i Danmark, så kan det ikke være en lineær mængde af spillere der kommer ud af talentfabrikkerne.
Typisk får ligaklubberne ”fingre i” spillerne når de rammer en alder på 16-18 år, og det er afgørende for vores chancer for at udvikle, at de spillere allerede i den alder har et relativt højt niveau.
Det niveau er der desværre ikke så mange spillere der har i disse årgange, hvilket man også har set på U18,- og U20-landsholdenes resultater.

Selvom lønningerne for unge danske spillere er alt for lave, så koster det stadig mange penge at udvikle ishockeyspillere.
Hos Rungsted Seier Capital har vi den tommelfingerregel at det koster lønnen plus 75.000 om året at udvikle en ung spiller. De penge går primært til udstyr og forplejning af spilleren.
Lad os antage en Metal Liga klub beslutter sig for at afsætte 10 millioner kroner til at udvikle fem rigtig gode spillere over de kommende fem år, og man rent faktisk får succes med dette forehavende, hvad sker der så?
De fem spilleres agenter siger mange tak for hjælpen, finder kontrakter i udlandet til de fem spillere, kompenserer Metal Liga klubben med nul kroner, hvilket betyder at den pågældende klub kan starte forfra.
Det er nu en gang vilkårene i ishockey, hvor vi desværre ikke har transfer beløb som der er i fodbold, men jeg synes det er en arrogant holdning at Metal Liga klubberne skal bruge store beløb på at udvikle spillere, for at agenterne kan tjene agenthonorarer når de flytter spillerne til udlandet.

De bedste danske spillere tager typisk til udlandet i en ung alder.
Jeg gennemgik Eliteprospects.com for, ud fra min subjektive vurdering, at sammensætte det bedst mulige landshold, ud fra de spillere der deltog i sidste års OL og OL-kvalifikation.
Jeg valgte tre målmænd, syv backer og 13 angribere og disse 23 spillere har i gennemsnit spillet 63 Metal Liga kampe i karrieren. 11 af spillerne har spillet under 20 kampe i Metal Ligaen, og gennemsnittet trækkes voldsomt op af tre spillere (Bau, Meyer & Storm) som alene står for 46% af kampene.
Konklusionen er at de bedste danske spillere, som er dem der repræsenterer vores landshold, i stor udstrækning har en lille eller ingen tilknytning til Metal Ligaen.

Hos den danske Superliga i fodbold har man ingen restriktioner på antallet af spillere med udenlandsk pas, og det er mit indtryk at man klarer sig ganske fint internationalt, på trods af der er frit spil for klubberne.
De færreste kunne vel forestille sig at DBU gik ind og blandede sig i hvordan FCK, Brøndby eller FCM driver deres forretning?
Hvordan man skal fremme talentudviklingen på ungdomsniveau i dansk ishockey, skal jeg som Metal Liga direktør ikke blande mig i.

I Metal Ligaen lever vi af at skabe underholdning for partnere og fans, og jeg synes ikke det klæder agenter, kommentatorer eller amatørforbund at blande sig i hvordan vi løser denne opgave.
Talentudvikling er et vigtigt biprodukt af vores daglige arbejde, men det kan aldrig blive vores hovedopgave som underholdningsvirksomhed.
Der er ingen direktører i Metal Liga klubberne der kan gå til deres bestyrelse og sige at fokus nu vil være på at udvikle ishockeyspillere.