David Grubak får chancen hos Rungsted Seier Capital

Rungsted Seier Capital har skrevet kontrakt med den 19-årige målmand David Grubak, for sæsonen 2020/2021.

David har de seneste to år spillet for Rungsted Ishockey Klubs 1. divisionshold, og har jævnligt trænet med Rungsted Seier Capital.
I efteråret 2018 blev det til debut i Metal Ligaen, da David stod for Rungsted Seier Capital i en 2-1 sejr på udebane mod Sønderjyske.

I David får vi en ung og sulten målmand, der har vist vedholdenhed i vores talentsystem. Vi vil gerne belønne unge ambitiøse spillere, og derfor er jeg glad for at det er blevet muligt at give David chancen som anden målmand den kommende sæson.
David er også meget vellidt blandt de øvrige spillere i omklædningsrummet siger sportschef Morten Hagen.


Klubmanden forlænger Opdatering på støttebilletter