Joachim Holten Møller tager en sæson mere

Klubmanden Joachim Holten Møller har valgt at tage endnu en sæson hos Rungsted Seier Capital.

Joachim er en af de spillere der har været med siden genfødslen af eliteishockey i Rungsted, og han går dermed ind i sin 8. sæson i denne ombæring. 
Tilbage i nullerne spillede Joachim fire sæsoner i den mørkeblå trøje inden turen gik til Sønderjyske, hvor han spillede i alt fire sæsoner inden han kom hjem i 2013.
Alt i alt betyder det at den rutinerede back går ind til sin 16. sæson i den bedste danske ishockeyrække, og han er med sine 682 kampe den spiller der har spillet 14. flest kampe i den øverste ishockeyrække gennem tiderne. 
Kun Daniel K. Nielsen fra Herning Blue Fox har spillet flere kampe end Joachim blandt aktive spillere i Metal Ligaen.
Når man læser ovenstående kunne man godt tro Joachim er en "ældre herre", men han er faktisk kun 32 år gammel, og vi håber der er adskillige gode år tilbage i ham.

Der skal lyde en stor tak til Kreston, der har været med til at skrue en pakke sammen, hvor Joachim både kan spille ishockey, og samtidig fortsætte udviklingen med sin civile karriere.


Rungsted Seier Capital udbyder ståplads sæsonkort på abonnement til uhørt billig pris Målmandstalent får kontrakt