Så er vi klar med det første unge skud på stammen, til den kommende sæsons hold.

Rungsted Seier Capital har skrevet kontrakt med Nikolaj Davidsen for den kommende sæson.

Den 20-årige angriber har tidligere i sin karriere repræsenteret Rungsted Ishockey Klub, men har de seneste fem sæsoner tørnet ud for Herning IKs U17 og U20 hold.

Sportschef Morten Hagen giver følgende udtalelse med på vejen omkring Rungsted Seier Capitals nye forward:
I Nikolaj får vi en hårdtarbejdende og sulten angriber, som bliver en vigtig del af den unge kerne på næste års hold.
Hans ophold i Herning har givet ham en god opdragelse, og i Nikolaj får vi en spiller der skal vise at han kan tage det næste skridt i karrieren den kommende sæson.

Nikolaj Davidsen får trøjen med #37 og kontrakten gælder for én sæson.


LUCAS er klar til endnu en sæson GREEN forlænger på to-årig aftale