Mattias Persson har forlænget kontrakten med Rungsted Seier Capital frem til 2023

Troldmanden Mattias Persson fortsætter i Rungsted Seier Capital frem til 2023. Dermed kan den svenske kreatør se frem til at optræde minimum seks sæsoner i Metal Ligaen.

Vi er selvfølgelig meget glade for at en af Metal Ligaens bedste teknikere, vælger at fortsætte sin karriere her i Rungsted. Han er en spiller som tilskuerne kommer for at nyde, og han har en teknik som er de færreste forundt siger direktør Thomas Friberg.

Jeg er i gang med min tredje sæson i Rungsted, og jeg føler mig utroligt godt tilpas her i klubben. Til daglig bor jeg i Malmö og tager turen over sundet sammen med Marcus Olsson, så det passer mig helt perfekt at jeg skal fortsætte i Rungsted. Jeg glæder mig til at spille med i toppen af Metal Ligaen om flere titler siger Mattias Persson.

Sportschef Morten Hagen er naturligvis også begejstret for at den svenske kreatør forbliver i den blå Rungsted Seier Capital trøje yderligere tre år. 
Kontinuitet er et nøgleord i professionel sport, og forlængelsen af Mattias er en vigtig brik i de kommende års holdopbygning siger Morten Hagen.

Fredag kl. 12.00 offentliggøres den tredje tre-årige forlængelse her på rungsted.is.


Three More Years NY HOCKEY-DOKU PÅ VEJ: Rungsted på godt og ondt