Med ligaens næsthøjeste redningsprocent er vores nummer 1 klar til endnu en sæson i Rungsted-trøjen.

Lige før kunne vi offentliggøre på isen, at Tobias Vilykke fortsætter i Rungsted-trøjen i næste sæson. Med ligaens næsthøjeste redningsprocent i denne sæson glæder vi os over, at han tager endnu et år i klubben.

Sports Manager Joachim Holten Møller udtaler:
"Siden ankomsten i sommer har Tobias – på trods af sin unge alder – gennem hele sæsonen imponeret med stabile præstationer og mange flotte redninger.

Med denne kontraktforlængelse sikrer vi stabilitet, kontinuitet og et solidt fundament for den videre udvikling. Vi er derfor stolte over at kunne præsentere, at vi har forlænget kontrakten med Tobias Vilykke, så den gælder til og med næste sæson."

Tobias Vilykke udtaler:
"Det er godt, at jeg kan tage en sæson mere, fordi det føles som det helt rigtige sted for mig at udvikle mig og fortsætte den positive udvikling, jeg er i gang med.

Og så er det bare fedt at spille her. Fansene skaber en fantastisk stemning i hallen, som giver ekstra energi og motivation hver gang, vi går på isen."

Tobias Vilykke fortsætter med nummer 1 på ryggen i den kommende sæson


UDSOLGT TIL FREDAGENS KAMP!