-Isak Wallin er seneste skud på stammen til den kommende sæsons hold.
Den 24-årige svensker kommer fra en flot halvsæson i norske Frisk Asker, hvor han spillede 16 kampe med en redningsprocent på 92,8.
Selvom det ikke er blevet til nogle VM-turneringer, har han været inde over alle svenske ungdomslandshold op gennem juniorkarrieren.
I 2016/2017 sæsonen blev Modos J20 SuperElit hold svenske mestre med Isak som første målmand på holdet.
Isak debuterede som 20-årig i SHL, hvor han primært har repræsenteret sin ungdomsklub Mora, men også har været lånt ud til både Färjestad BK og Malmö Redhawks.
-Isak Wallin er en ung og sulten målmand fortæller sportschef Morten Hagen.
Vi har fået nogle flotte referencer på Isak, fra nogle svenske målmandstrænere som vi stoler meget på.
Sin unge alder til trods kommer Isak med erfaring fra på SHL, Allsvenskan og den bedste norske række, og både han og jeg er overbeviste om at han i Rungsted vil kunne tage det næste skridt i sin karriere slutter Morten Hagen.
-Når Isak Wallin trækker Rungsted Seier Capital trøjen over hovedet, kommer han til at spille i #45.