Sidste import til Rungsted Seier Capital, i den kommende sæson, er den svenske back Jesper Solomon-Frisell.
Solomon-Frisell har spillet det meste af sin karriere hos Karlskrona og fået en enkelt SHL-kamp. I den seneste sæson blev han noteret for 10 mål og 15 assists i 45 kampe.
Håkan Åhlund og Marcus Olsson udtaler: "Vi er glade for, at Jesper Solomon-Frisell har valgt Rungsted i konkurrence med andre klubber. Jesper er meget motiveret for at tage på sit første udlandseventyr. Han er en back, der har sine største styrker i det offensive spil, men som også besidder en størrelse, vi kan drage nytte af. Vi har store forhåbninger til, at Jesper skal blive en ledende back hos os."
Jesper Solomon-Frisell kommer til at få nummer 8 på ryggen.