Rungsted Seier Capital holdet har brugt hele "bødekassen" på at købe støttebilletter.

Bødemesteren er ikke altid den mest populære person på et ishockeyhold, men stort set alle hold har en af slagsen.
Det er ham som holder styr på at alle spillere overholder det regelsæt som er vedtaget.
Bødetaksterne varierer fra 10 kr. til 1.000 kr, hvor den dyreste udløses hvis man knækker en stav med vilje.

I løbet af 2019/2020 sæsonen er der kommet lidt over 30.000 i bødekassen.
Normalt går pengene til sociale aktiviteter efter sæsonen, men nu har holdet enstemmigt besluttet at bruge alle pengene på at købe støttebilletter.

Da vi begyndte at tale om hvad vi skulle bruge pengene i bødekassen på, tog det ikke mange øjeblikke, før en enstemmig spillertrup besluttede at donere pengene til klubben fortæller rungstedangriberen Nikolaj Rosenthal.
Der er blod, sved og tårer under en ishockeysæson, men intet har været så hårdt som at se den kamp klubben befinder sig i lige nu, og derfor var alle spillere enige om at købe støttebilletter for de godt 30.000 vi havde i bødekassen.

Da vi fangede Rungsted Seier Capital direktør Thomas Friberg for at få en kommentar, var det en følelsesladet direktør der kommenterede på spillertruppens beslutning:
Jeg må indrømme at jeg blev temmelig rørt over den gestus som spillertruppen er kommet med, i en tid hvor ikke bare sporten, men hele verden kæmper for at holde sammen på det hverdagen. 
Der skal lyde en dybfølt tak fra mig til hele spillertruppen, for på den måde at støtte op om ishockeyen i Rungsted, og selvfølgelig også en stor tak til alle de mennesker som allerede nu har bakket op om klubben og købt støttebilletter.

Med mandagens køb af støttebilletter, er der nu solgt 1.073 støtte billetter.
Det er stadig muligt at købe støttebilletter ved at klikke HER


PARTNER KØBER 200 STØTTEBILLETTER Støt med en støttebillet