Rungsted Ishockey A/S har den glæde at orientere om, at virksomheden har fået to nye medejere for at styrke den fortsatte vækst og ambition.

De to nye medejere er Kim Hansen, der bl.a. ejer virksomhederne Lundbæk & Hansen og restauranten Address samt Anders Sindal Kjøge, der bl. a. er medejer af virksomheden Dtek og er formand for amatørafdelingen i Rungsted Ishockey.

De to nuværende ejere, Lars Seier Christensen og Finn M. Rosenthal fortsætter deres engagement og glæder sig over, at de to nye medejere vil komme med deres kompetencer og energi til de kommende opgaver, hvor der vil sættes mere fokus på at udvikle bedre forhold for vore fans og partnere samt styrke relationerne til ungdomsarbejdet i klubben samt målet om, at Rungsted Seier Capital skal spille med i toppen af den bedste danske ishockeyliga.

For yderligere spørgsmål henvises til Rungsted Ishockey A/S direktør Thomas Friberg på tf@rungsted.is


STATUS: Spillertrup Kan RUNGSTED lave en RUNGSTED/HERNING?