Alexander True debuterede natten til onsdag i verdens bedste ishockeyliga

Da Alexander True debuterede for San Jose Sharks natten til onsdag, fik Rungsted sin første NHL-spiller.

Alexander er søn af Søren True, der spillede seks sæsoner for Rungsted i slutningen af 90'erne, og som i en kort overgang var cheftræner for det nuværende Rungsted Seier Capital hold. Alexanders lillebror Oliver True har ligeledes spillet for Rungsted Seier Capital, og optræder nu i Odense trøjen.
Alexander True har spillet alle sine ungdomsår i Rungsted.

Den nybagte NHL-spiller debuterede for Rungsted Seier Capital som bare 16-årig i 2013/2014 sæsonen, hvor det i alt blev til 11 kampe.
Herefter tog Alexander til Nordamerika, for at spillet først WHL og sidenhen AHL, inden det altså blev til NHL-debut for San Jose Sharks.

I sin debut noterede Alexander sig for 12.52 på isen, ét skud på mål, fire tacklinger og ét blokeret skud. 
Med 60% af sine faceoffs vundet, blev han bedste Sharks spiller i denne kategori.
Kampen sluttede med en 3-1 sejr på udebane over Calgary Flames.

Fra alle os i Rungsted, skal der lyde et stort tillykke til Alexander med den flotte bedrift.

Her kan man se et interview med Alexander fra 2014, hvor han fortæller om sine ishockeydrømme:


Mattias Persson: Vi skal ind i slutspillet med en god følelse som hold 15 SKARPE SKUD: METAL CUP-FINALEN i billeder