En markant profil takker af. Efter mange år i den blå trøje har Rasmus Andersson valgt at indstille sin professionelle ishockeykarriere. En beslutning, der vækker følelser – ikke mindst hos træner Marcus Olsson, der både har spillet sammen med og senere trænet Andersson:

"Jeg husker stadig tydeligt, da Rasmus kom til Rungsted som en ung, talentfuld og ambitiøs spiller. Vi ældre tog ham under vores vinger, og det blev hurtigt klart, at han havde et stort ønske om at udvikle sig og nå langt. Alle, der har spillet mod Rasmus, ved præcis, hvor frygtet hans skud var – ikke mindst i powerplay, hvor han havde en helt central rolle i vores succesfulde poweplay. Han var heller aldrig bange for at instruere os gamle gutter i, hvordan vi bedst kunne finde #22 på isen i powerplay – altid med et smil på læben.

Rasmus lærte hurtigt, efter han kom til Rungsted, hvad det betød at være professionel, og hvad der skulle til for at vinde. Denne indstilling førte os til tre finaler, to DM-guld, fire deltagelser i Final4 og en Final4-pokal. Denne vindermentalitet og professionalisme har han altid været meget opsat på at give videre til nye spillere, der kom til klubben.

Han har ikke kun haft stor betydning for os på isen, men også udenfor. Rasmus har altid været utrolig engageret i, at nye spillere skulle føle sig velkomne og trives i Rungsted. Han har været fantastisk til at arrangere forskellige holdaktiviteter, hvilket skabte en helt særlig holdånd og gjorde det let for nye spillere at falde hurtigt til. Som holdkammerat vidste man altid, at det blev en succesfuld og underholdende aften, når Rasmus stod for planlægningen.

Som træner har det været en stor fornøjelse at arbejde med Rasmus. Han har altid været lydhør, åben for feedback og haft et lige så stærkt drive efter at vinde i sit sidste skift, som da vi spillede sammen."

Et valg mellem to passioner

Rasmus selv beskriver beslutningen som både svær og nødvendig. Juraen kalder, og det er ikke længere muligt at balancere det hele.

– Det skyldes mit jurastudie. Jeg skal ud og have et studiejob, og det er ikke foreneligt med en fuldtidskarriere i ishockey. Jeg har altid givet 100 %, både til studiet og sporten, men nu hvor jeg også skal arbejde ved siden af studiet, har jeg ikke mulighed for at kunne dedikere mig fuldt ud til både hockey og mit civile professionelle liv. Det handler om at kunne være tro mod mig selv og dem omkring mig.

Selvom han går ind i det nye kapitel med ro, er det ikke uden følelser, han slipper det gamle.

– Det er ambivalent. Jeg glæder mig til de nye ting der kommer. Men jeg kommer til at savne det meget, jeg stopper ikke fordi jeg er træt af det, jeg gør det fordi jeg skal fokusere på min civile karrierer, så jeg glæder mig, men jeg kommer også til at savne hockey og miljøet.

Beslutningen blev ikke taget fra den ene dag til den anden. Der blev vendt og drejet muligheder i tæt dialog med klubben.

– Beslutningen har været længe undervejs. Vi har haft mange samtaler med den sportslige ledelse, for at se hvad der kunne lade sig gøre, men det er desværre denne beslutning, som er den mest rationelle. Og derfor har jeg sat pris på den sidste tid, fordi jeg har vidst i et stykke tid, at det nok var her det bar hen ad.

Menneskene gør forskellen

Når man spørger, hvad han vil savne mest, falder svaret uden tøven.

– Omklædningsrummet. Hele fællesskabet – fra kontoret og de frivillige til fans og ledelse. Det er et særligt sted. Hvis man har en dårlig dag, så går man derfra i godt humør. Den følelse vil jeg virkelig savne.

Og selvom der er mange store øjeblikke, han kan se tilbage på, står ét minde klarest.

– Første gang vi vandt mesterskabet. Det var helt specielt. Hele rejsen dertil og det fællesskab vi byggede op – det glemmer jeg aldrig. Det står klart frem blandt mange store oplevelser.

Et sted at blive voksen

Rungsted har ikke kun været en arbejdsplads for Andersson – det har været et andet hjem.

– Både personligt og sportsligt har klubben haft kæmpe betydning. Jeg kom som 20-årig og er vokset op her – det er her, jeg er blevet voksen. Sportsligt har jeg taget store skridt i min karriere. Rungsted har været mit liv de seneste otte-ni år. Det føles som mit andet hjem, og det vil jeg altid se tilbage på med varme i hjertet.

Netop det stærke sammenhold i klubben har været en af de største oplevelser.

– Det er som en ekstra familie. Når man bruger otte måneder med et hold, så bliver man virkelig tætte. Nye ansigter bliver til nære venner. Vi går i krig sammen, kæmper for hinanden, og det skaber bånd, man sjældent oplever andre steder.

Og der er mange, som har haft betydning for ham undervejs i rejsen.

– Ville ønske jeg kunne nævne ALLE!! Men hvis jeg skal fremhæve nogle bestemte, så er det Rasmus Jensen, Ole og Freddy, som tog imod mig, da jeg var helt ung. Gustav Green, Morten Jensen og Mathias Røndbjerg har været med hele vejen – vi har fulgt hinanden gennem hele rejsen. Og Marcus Olsson har haft stor betydning for mig, både som spiller og som træner. Han har virkelig hjulpet mig i min udvikling og været en vigtig støtte.
Men i virkeligheden betyder alle dem, der arbejder i klubben – frivillige, kontorfolk og ledelsen – utroligt meget. I Rungsted lærer man hinanden at kende på kryds og tværs, og det gør klubben til noget helt særligt. Det er ikke bare et sted, man spiller – det er et sted, man hører til.

Videre med jura og familieliv

Med en kandidatuddannelse i jura forude, skifter hverdagen snart karakter.

– Jeg skal arbejde på et advokatkontor som et supplement til min uddannelse, hvor jeg får lov til at beskæftige mig med den praktiske del af juraen. Til sommer starter jeg på kandidatuddannelsen, så jeg har to år tilbage. Det bliver også rart med mere tid til min kæreste, venner og familie. Og mon ikke jeg kommer forbi Concordium Arena og ser lidt hockey.

En holdkammerat med stort H

Når alt kommer til alt, håber Rasmus at blive husket for det, han satte højest – fællesskabet.

– Som en god holdkammerat. En der altid har givet alt – både i medgang og modgang.

Og hans råd til næste generation lyder:

– Nyd rejsen. Vær til stede, og stress ikke for meget over målet. Det er rejsen, man husker. Hver dag man har skøjter på er noget særligt. Og så må man selvfølgelig ikke glemme det hårde arbejde – det er nøglen til det hele.

Rasmus efterlader et stort tomrum – både professionelt og personligt. Meget af det, der har gjort Rasmus til en succesfuld ishockeyspiller, vil helt sikkert også gøre ham succesfuld i sin civile karriere. Vi ønsker Rasmus alt det bedste fremover – og glæder os til at se ham igen i Concordium Arena, denne gang på den anden side af banden. Og glæd jer til et sidste interview med Rasmus, som RSC TV har lavet. Det kommer op på vores Facebook senere i dag.