Der er både nyt og "gammelt" i teamet der skal vogte Rungsted Seier Capital målet næste sæson.

Der er blevet genvalg på målmandsposten til Oskar Östlund, der dermed skal vogte målet for Rungsted Seier Capital den kommende sæson.

31-årige Östlund kom til Rungsted Seier Capital i januar måned, og selvom han ikke havde spillet i sæsonen, gjorde han fra starten en forskel.

Rungsted Seier Capitals nye cheftræner Mark Pederson kender Oskar fra sin tid i Tyskland og er glad for at det er lykkedes med en forlængelse af kontrakten.
Cheftræneren giver den nye signing følgende ord med på vejen:
Oskar er en rutineret og teknisk dygtig målmand, som jeg forventer kan blive et meget solidt anker for holdet den kommende sæson. I slutspillet sidste år stod han med 93,5 i redningsprocent, hvilket er et højt niveau som vi kan bygge defensiven omkring slutter Mark Pederson.

Til at bakke Östlund op har Rungsted Seier Capital hentet Magnus Wulff i Rødovre
Den 20-årige målmand har stået for Rødovre i en stor del af ungdomskarrieren, med en afstikker til Herning forrige år.

Jeg er meget tilfreds med det målmandsteam vi har fået på plads udtaler sportschef Morten Hagen.
I Oskar har vi fået en målmand der kan stå på et højt niveau, og med Magnus som back-up har vi fået en sulten og ung spiller, der vil arbejde hårdt for at tilkæmpe sig spilletid.

Oskar Östlund fortsætter med nummer 66 og Magnus Wulff har fået nummer 39 på ryggen.
Begge kontrakter gælder for én sæson.


Lokalt TALENT skriver sin første kontrakt STOR PROFIL forstærker RSC