Til den kommende sæson er der comeback til Lucas Andersen i Rungsted Seier Capital trøjen!

Efter to sæsoner i Frederikshavn, vender Lucas Andersen tilbage til Rungsted Seier Capital, hvor han senest spillede i 2019/2020 sæsonen.

Lucas har fået sin ishockeyopdragelse i Rødovre, men tog som 18-årig til Finland, efterfulgt af en sæson i Sverige.
Gennembruddet som senior fik han i Rungsted, hvor det blev til 12 mål i 43 kampe.
Herefter gik turen til Frederikshavn, hvor Lucas opnåede stor succes, med 37 mål fordelt på to sæsoner, hvilket indbragte ham en 1. og 2. plads på den interne måltopscorerliste i Frederikshavn.

Nu vender Lucas så tilbage til Rungsted Seier Capital, hvor han i øvrigt forenes med sin gode ven Malte Setkov.

Vi er selvfølgelig glade for at det lykkedes at blive enige med Lucas, efter vi har haft en del afgang på danskersiden siger sportschef Morten Hagen.
Det er svært at finde danske topspillere, og Lucas lukker et meget tiltrængt hul i vores line-up slutter Hagen.

Lucas Andersen kommer til at spille med nummer 94 på ryggen af den blå trøje.


KLUBIKON forlænger i Rungsted Metal Ligaen med i historisk ambitiøs indsats for Danmarks veteraner