Rungsted Seier Capital har den store fornøjelse at præsentere 32-årige Nichlas Hardt, der efter 13 sæsoner i udlandet, vender hjem til Danmark på en tre-årig kontrakt.
Den mangeårige landsholdsangriber drog afsted i foråret 2008, da Tappare fra den bedste finske række Liiga, var på udkig efter en forstærkning.
Indsatsen i det finske kastede en bronzemedalje af sig, og det var nok til at vække interessen hos Malmø Redhawks fra den næstbedste svenske række, der tilbød den 20-årige angriber en kontrakt.
Efter tre sæsoner i Malmø, gik turen tilbage til Finland, hvor storklubben Jokerit fra Helsinki blev Hardts næste stop. Under det andet ophold i Finland, blev det til endnu en bronzemedalje.
Turen gik i 2014 tilbage til Sverige hvor det blev til en to-årig kontrakt med Linköping HC i den bedste svenske række SHL.
Fra 2016 var Hardt tilbage hvor det hele startede hos Malmø Redhawks, der i mellemtiden var rykket op i SHL.
Senest repræsentere Nichlas igen Linköping HC, inden turen nu går over sundet og hjem til Metal Ligaen.
Nichlas Hardt har repræsenteret Danmark ved ni A-VM turneringen, senest i 2018 på hjemmebane i Danmark, hvor det i alt er blevet til 60 kampe, 14 mål og i alt 22 point Herudover har Nichlas også repræsenteret Danmark ved tre ungdoms VM turneringer. I 2007 var han kaptajn for U20 landsholdet, der også talte spillere som Lars Eller og Mikkel Bødker.
Nichlas Hardt glæder sig meget til at vende tilbage til den bedste danske liga. Kombinationen af geografi og en attraktiv sportslig mulighed, gør at Nichlas kan blive boende i Malmø området, hvilket har været et stort ønske.
Vi begyndte at lægge en føler ud hos Nichlas allerede i starten af 2020. Siden da har der været en løbende dialog, og jeg er selvfølgelig meget glad for at det i sidste ende lykkedes begge parter at blive enige om en kontrakt. Jeg er sikker på at Nichlas bliver en profil i den danske liga, og de danske hockeyfans i almindelighed, og Rungsted Seier Capital fans i særdeleshed, kan godt begynde at glæde sig fortæller Rungsted Seier Capitals sportschef Morten Hagen.
Det har været en langstrakt proces, men den er foregået med stor respekt mellem parterne, og det stod tidligt klart, at både Nichlas og vi havde et ønske om at finde en fælles løsning for de kommende sæsoner.
Corona kom desværre i vejen undervejs i forhandlingerne, men når begge parter har et stort ønske om noget skal ske, så lykkes man som regel med at få enderne til at nå sammen til sidst siger Rungsted Seier Capital direktør Thomas Friberg.
Nichlas Hardt kommer til at bære den velkendte trøje med #43 hos Rungsted Seier Capital.