Den 21-årige angriber Jonas Røndbjerg udlånes fra Vegas Golden Knights til Rungsted Seier Capital.

Billedet til denne artikel stammer fra 6. september 2014, hvor Jonas Røndbjerg scorede sit første mål i Metal Ligaen.
Siden da er der løbet meget vand i åen.
Jonas har nået at spille tre sæsoner for Växjö Lakers i SHL som han blev svensk mester med, han er blevet drafted som #65 af Vegas Golden Knights, han har været kaptajn for det danske U20-landshold til A-VM og så har han spillet én enkelt kamp i AHL, inden en skade satte karrieren på stand by.
De seneste 20 måneder er det kun blevet til én eneste ishockeykamp for det danske stortalent, der har gennemgået to operationer, men nu igen er "fit for fight" til at spille ishockey.

Med kun 12 angribere på kontrakt på nuværende tidspunkt, kommer lånet af Jonas Røndbjerg som en kærkommen mulighed for at styrke bredden på holdet en anelse.
Jonas har ikke spillet i lang tid, og skal selvfølgelig bruge noget tid på at komme i kampform, men jeg har en forventning om at en spiller af hans kaliber selvfølgelig kan gøre en forskel i Metal Ligaen siger sportschef Morten Hagen.

Lånet af Jonas Røndbjerg gælder for resten af sæsonen, eller indtil Vegas Golden Knights vælger at kalde ham tilbage til Nordamerika.

Jonas sæsondebuterer søndag eftermiddag mod Aalborg Pirates.


STREAM: Rungsted Seier Capital-Aalborg Pirates STREAM: Frederikshavn-Rungsted