Hvad bliver mulighederne i Bitcoin Arena?

Fredag aften kom der nye regler for hvor mange tilskuere professionel sport kan lukke ind.

Specifikt for Bitcoin Arena betyder det at vi kan gå fra 238 tilskuere til cirka 277 tilskuere med hallens nuværende layout.

I samarbejde med Hørsholm Kommune er vi allerede gået i gang med at kigge på hvad der er af muligheder for at øge antallet af tilskuere, indenfor de fastsatte rammer.

Vi håber at kunne montere siddepladser på ståpladstribunen, og hvis dette kan lade sig gøre, regner vi med at kunne ramme en maksimal kapacitet på 620 tilskuere til ishockeykampe.

Bitcoin Arena er opført i 1970-1971, og det er dermed mere ned 50 år siden man tog det første spadestik til en skøjtehal i Rungsted.
Dengang var der andre krav fra tilskuere end man har i dag, og derfor er der mange ting der vil være begrænset i den kommende sæson.

Vi har forståelse for at det vil være frustrerende for vores tilskuere, men henstiller til at vi i fællesskab kan hjælpe hinanden igennem den kommende sæson, og at alle vil lytte efter personalets henvisninger.

Det er endnu usikkert om vi bliver klar med den udvidede kapacitet til den første turneringskamp den 22. september, men vi vil gøre alt hvad vi kan for at det kan lade sig gøre, og vil holde jer løbende opdateret på vores hjemmeside og på sociale medier.

Med venlig hilsen
Thomas Friberg


Jacob Gammelgaard: Jeg syntes vi er godt med offensivt, men der skal arbejdes på det defensive LIVESTREAM: Herlev tager imod Rungsted