22-årige Gustav Green har underskrevet en to-årig aftale, der gør at han fortsætter i Nordsjælland som minimum frem til 2025.
Gustav debuterede i Rungsted-trøjen helt tilbage i 2016, og er dermed klar til sin niende,- og tiende sæson hos Rungsted Seier Capital.
Undervejs er det blevet til to danmarksmesterskaber, to pokaltitler, samt sølv og bronze.
Eliteprospects har noteret Green for 324 kampe i den bedste danske række, men når man tillæger Champions Hockey League, Final 4 og træningskampe, nærmer Gustav sig 400 kampe i den mørkeblå trøje, på trods af sine bare 22 år.
Green har udviklet sig flot de seneste sæsoner, og er en grundsten i fremtidens Rungsted-hold siger sportschef Morten Hagen.
Han er en dygtig to-vejs center der har sine forcer i det defensive spil, og han er en af vores vigtigste brikker i undertalsspillet.
I den seneste sæson blev Gustav Green valgt til assisterende kaptajn, hvilket er endnu et bevis på at Gustav har den DNA vi gerne vil bygge på hos Rungsted Seier Capital slutter Morten Hagen.
Trøjen med nummer 17 på ryggen, vil selvfølgelig fortsat blive båret af Gustav Green.