Spændende tilføjelse til Rungsted Seier Capital truppen.

-Rungsted Seier Capital har indgået kontrakt for resten af sæsonen, med den 25-årige angriber Frederik Bjerrum.

-Frederik har fået sin ishockeyopvækst i Esbjerg, men har spillet for både Herlev, Odense, Sønderjyske og Frederikshavn.
Nogle Rungsted Seier Capital fans vil måske huske ham fra guldsæsonen i 2018/2019, hvor han med 11 point blev Sønderjyskes topscorer i slutspillet.
I 2019/2020 blev Frederik Sønderjyskes interne topscorer med 42 point, og dermed indtog han en 8. plads på topscorerlisten over danskere i Metal Ligaen.

-Rungsted Seier Capitals direktør Thomas Friberg knytter følgende kommentar til kontrakten med Frederik Bjerrum:
"Efter Jonas Røndbjerg rejste til Las Vegas, er vi kommet ned på 13 angribere i truppen, og med Mathias L. Hansen ude på ubestemt tid, er vi reduceret yderligere, så vi nu står med 12 angribere i truppen.
I den sportslige sektor måtte vi konstatere at vi dermed stod i en situation, hvor vi havde en af Metal Ligaens smalleste trupper, på et tidspunkt af året hvor tingene begynder at spidse til.
Da muligheden bød sig for at tilknytte en spiller, der har produceret på Frederik Bjerrums niveau, mente vi det var rettidig omhu at handle, så vi fortsat kan spille med fire kæder i tilfælde af en skade.

Frederik Bjerrum kommer til at bære den blå trøje med nummer 24 på ryggen.


STREAM: Rødovre Mighty Bulls-Rungsted Seier Capital RSC TV Highlights: Rungsted-Herning