Sæsonen 2021/2022 blev en sæson med mange bump på vejen.
Vi startede som bookmakernes favorit til at vinde mesterskabet, og jeg var selv fortrøstningsfuld i forhold til det hold vi havde fået sat sammen.
For første gang nogensinde startede Metal Ligaen i august måned, hvor vi på udebane skulle møde Herlev Eagles, i en kamp der skulle vise sig at blive et rigtigt godt billede af sæsonen der ventede.
Nichlas Hardt var ikke blevet klar, Mattias Persson måtte opgive at stille til start efter opvarmningen, og i første periode fik Henrik Hetta en revne i lungen, der endte med at koste en uges hospitalsindlæggelse, heraf fire dage på intensiv.
Kampen endte, selvfølgelig fristes man næsten til at sige, uafgjort og vi vandt i overtid.
Allerede nu var holdet noget decimeret, og vi skulle afsted til Ukraine og Østrig for at spille CHL de kommende dage.
Jeg brugte mange timer i telefonen fra Kiev, på at tale med hospitalet i Danmark og på at forsøge at støtte Henrik og hans familie.
Kampen mod Donbass Donetsk endte selvfølgelig uafgjort, men vi fik en straffeslagssejr og to point med derfra.
Når man ser tilbage er det svært at tænke på, at den smukke by som vi spillede ishockey i, mindre end seks måneder senere skulle være en krigsskueplads.
Vi rejste videre til Østrig hvor Klagenfurt, med Sebastian Dahm og Phillip Brugisser på holdet var næste modstander.
Det er næppe nogen overraskelse at kampen endte uafgjort, og denne gang tabte vi i overtiden.
Henover efteråret og vinteren fortsatte skaderne med at regne ned over os, og vi måtte undvære Hampus Gustafsson, Jacob Gammelgaard, Sebastian Bergholt, Mathias Røndbjerg, Frederik Bjerrum og André Pison i kortere eller længere perioder.
Skaderne var en stor del af grunden til vi aldrig rigtigt fandt rytmen i grundspillet, men der var også andre årsager, hvilket selvfølgelig også har fået Morten Hagen og undertegnede til at gentænke nogle ting omkring vores setup.
For første gang i Final 4's levetid blev det uden deltagelse af Rungsted Seier Capital, og det gjorde ondt på vores selvforståelse i Rungsted.
Man hører ofte folk sige at det er en "ligegyldig" turnering, men jeg ved at alle Metal Liga klubber rigtig gerne vil deltage.
Undervejs kom Thor Dresler til for at styrke trænerteamet, og efterhånden som vi nærmede os slutspillet begyndte spillerne at vende tilbage fra skader, og vi begyndte så småt at finde rytmen.
Vi glædede os alle til at komme i gang med det første slutspil hvor der kunne komme tilskuere, siden vi vandt tre år tidligere på udebane i Vojens.
En ret overbevisende 4-1 sejr over Herning Blue Fox i kvartfinalen, blev afløst af en semifinaleserie mod Esbjerg, hvor vi utallige gange bevægede os på kanten af exit. Nede 1-3 i serien var vi tvunget til at vinde én gang på hjemmebane og to gange i Esbjerg.
Kamp 6 på hjemmebane hvor vi udlignede med 4,2 sekunder tilbage på uret, vil helt sikkert blive husket mange år fremover af de tilstedeværende i hallen, og vi endte som bekendt med at være det første hold i syv-kamps æraen der vandt en slutspilsserie uden at vinde nogle kampe i ordinær spilletid.
Finaleserien mod et utroligt profil,- og formstærkt Aalborg hold, endte med et 1-4 nederlag i serien, og vi må nok erkende at vi tabte til Metal Ligaens bedste hold i denne sæson. Det er efter min overbevisning ingen skam, og herfra skal der selvfølgelig lyde et stort tillykke til Aalborg med det danske mesterskab.
Jeg har allerede advaret vores nordjyske kolleger om at vi kommer tilbage næste år, for at tage mesterskabspokalen tilbage.
Afslutningen på sæsonen betød også afslutningen på en æra, da de sidste to spillere som var med da vi startede i 2013 afsluttede ishockeykarrieren.
Joachim Holten Møller og Nikolaj Rosenthal sagde begge farvel efter nogle meget flotte karrierer, og fra mig skal der lyde en stor personlig tak for deres indsats i rødt, hvidt og blåt.
Hampus Gustafsson og André Pison har også valgt at afslutte deres ishockeykarrierer, efter at have vundet både guld og sølv med Rungsted Seier Capital.
På vegne af hele organisationen vil jeg gerne ønske de fire spillere rigtig meget held og lykke med deres civile karrierer.
Efter fire sæsoner er det også blevet tid til at tage afsked med Flemming Green, der udover at fortsætte sit virke som sportschef i Rungsted Ishockey Klub, også skal være U18-landstræner for herrerne.
Det blev til to danske mesterskaber, ét pokalmesterskab og en sølvmedalje i løbet af de fire sæsoner.
En stor tak for indsatsen herfra og et ønske om stor succes med talentudviklingen af fremtidens Rungsted Seier Capital spillere.
De kommende uger vil byde på en del nyheder omkring forlængelser og nye spillere til næste sæsons hold.
Vi starter på mandag, hvor vi kan løfte sløret for næste sæsons trænerteam i boksen.
Tak for støtten i den forgangne sæson, vi ses i Bitcoin Arena om et par måneder.
Thomas Friberg