Den dobbelte guldvinder Rasmus Andersson vil også være at finde i den mørkeblå trøje de kommende to sæsoner.

Da Rasmus Andersson kom til Rungsted Seier Capital var han et ubeskrevet blad i Metal Ligaen.
Der var ikke mange som kendte vicetopscoreren fra svensk J20 SuperElit, hvor han havde bombet løs for HV71 og tillige fået chancen i fem SHL-kampe.

Siden Rasmus kom til Rungsted Seier Capital i starten af 2018, har han spillet 275 Metal Liga kampe, hvor det er blevet til 201 point, heraf 86 mål. To danske mesterskaber en sølv,- og en bronzemedalje samt en Final 4 sejr, taler sit tydelige sprog om hvad den højrefattede angriber har nået på trods af sine kun 25 år.

Vi er glade for at Rasmus Andersson har valgt at blive i Nordsjælland de kommende to sæsoner udtaler sportschef Morten Hagen, og jeg er overbevist om at vi nok skal vinde flere ting sammen de kommende år.

Kontrakten med Rasmus Andersson gælder til 2025 og han fortsætter selvfølgelig med nummer 22 på ryggen.


KAPTAJNEN går fra borde STATUS: Spillertrup