RUTINERET CENTER TIL RUNGSTED

 

Rungsted Seier Capital har skrevet kontrakt med den svenske center Marcus Olsson for den kommende sæson.

 

Marcus Olsson

 

Marcus er en god bekendt af dansk ishockey idet han de sidste to år har spillet for Frederikshavn, hvor det er blevet til 66 point i 94 kampe.

Med indgåelsen af kontrakten bliver Marcus forenet med Rungsteds træner Peter Johansson. De to kender hinanden fra 15/16-sæsonen hvor de begge var i Frederikshavn.

-Marcus er en rigtig 2-vejs center, som ikke altid er den publikum lægger mest mærke til, men som har en kæmpe betydning for holdet siger Peter Johansson.

UdskrivE-mail

HVOR MEGET VED DU OM NIKOLAJ EHLERS?

Nikolaj Ehlers kommer som den største stjerne i landsholdstruppen til kampen mod Norge i Saxo Bank Arena den 22/4-2017.

 

150516 AVM DAN CZE 0569

 

Her er lidt trivia om ham:

Født den 14. februar 1996 og er dermed 21 år gammel.

Blev drafted som #9 i 2014 af WinnipegJets.

Den næsthøjest draftede danske spiller nogensinde, kun overgået af Mikkel Bødker der blev drafted som #8.

Hans bror Sebastian spiller til daglig for Aalborg Pirates.

Nikolajs mor er søster til Søren,- og Mads True som begge har spillet i Rungsted.

Hans to fætre, Alexander,- og Oliver True har begge spillet for Rungsted.

Har aldrig spillet en registreret kamp for en dansk klub, idet hans far Heinz Ehlers var træner i Schweiz.

Nikolajs far Heinz Ehlers spillede i øvrigt 61 VM kampe med løven på brystet. Han lavede 117 point og er dermed den danske spiller med det højeste PPG gennemsnit i historien (1.918).

Debuterede i den bedste schweiziske række NLA, som bare 16-årig.

Sluttede som #4 på Winnipeg Jets topscorerliste i 16/17 sæsonen med 64 point.

Er den dansker som har lavet flest point i en NHL sæson nogensinde (64).

Blev QMJHL ”Rookie of the year” i 13/14 sæsonen.

Har deltaget i ét U18 og to U20 VM turneringer for Danmark.

Lavede 6 point, heraf 4 mål, ved sidste års VM-turnering.

Husk at købe din billet til kampen hos Ticketmaster:

http://www.ticketmaster.dk/artist/ishockey-landskamp-billetter/983515

UdskrivE-mail

Køb din billet til landskampen mellem Danmark og Norge i forsalg!

 

Danmarks Ishockey Union afholder landskamp i Rungsted mellem Danmark og Norge, lørdag den 22/4-2017 kl. 15.00.

Forsalget af billetter er startet:


http://www.ticketmaster.dk/event/danmark-vs-norge-ishockeylandskamp-billetter/428229

 

LANDSKAMPSINFO VEDR. SÆSONKORT OG SIDDEPLADSER:

Idet landskampen er et DIU arrangement, er sæsonkort hos Rungsted Seier Capital IKKE adgangsgivende til landskampen.
Husk alligevel at medbringe dit sæsonkort hvis du køber en billet, idet vi inviterer alle sæsonkortholdere på en gratis øl eller sodavand i vores bar på ståpladssiden.

Siddepladsbilletter vil blive udbudt i begrænset antal, og tildeles efter først til mølle princippet.
Såfremt du vil booke et antal siddepladsbilletter skal du sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvor du angiver navn og antal billetter du ønsker at købe.
Prisen er 150+20=170 kr.

 

17796643 1491521360898335 8288474145234080352 n

UdskrivE-mail

GADE-DRENGEN KLAR TIL DEN KOMMENDE SÆSON

Rungsted Seier Capital har fornøjelsen af at offentliggøre vores første kontraktforlængelse til den kommende sæson.

Nikolai Gade er klar til at trække den blå Rungsted trøje over hovedet de næste 12 måneder.

 

Rungsted har været den eneste klub for Nikolai hele hans karriere, og hverken han eller vi kan forestille os den fysiske forward i en anden trøje.

Derfor har det været naturligt at sørge for at få Nikolais kontrakt frem mod den kommende sæson, på plads som en af de første.

 

Forwarden med #19 på ryggen er ikke den spiller på holdet der laver flest point, men hans indstilling og fysik er der ikke mange spillere i ligaen der kan matche.

Uanset om det bliver til 1 eller 25 skift i løbet af en kamp, ved man at Nikolai altid holder hovedet højt, og er klar når holdet har brug for ham.

At have en spiller som til enhver tid sætter sig selv over holdet er en uvurderlig brik af det puslespil man laver, når holdet bliver sat sammen.

 

Det er glædeligt at have en kulturbærer som Nikolai i klubben, og vi glæder os allerede til næste sæson.

UdskrivE-mail

RUNGSTED SEIER CAPITAL OG HELLKVIST SKILLES

Rungsted Seier Capital og Cheftræner Björn Hellkvists veje skilles, efter en sæson med både op-, og nedture. Sæsonen startede som lyn og torden hvor holdet kvalificerede sig til semifinalen i Metalcup og var absolut tophold i Metal Ligaen. I midten af december vendte pilen pludselig nedad, og holdet formåede aldrig at komme sig ovenpå en periode med mange spillere væk.

Efter en uges evaluering er ledelsen og Björn Hellkvist blevet enige om at eksekvere klausulen i den 1+1-årige kontrakt og afslutte samarbejdet nu.

Det er vigtigt at understrege dette er sket i fred og fordragelighed, og der fortsat er et godt forhold mellem parterne. Fra hele organisationens side vil vi gerne takke Björn for hans dedikerede indsats i Rungsted.

De næste uger vil der blive arbejdet på at skrive kontrakter med danske spillere og afsøge markedet for en trænerkapacitet, der kan overtage holdet.

Vi forventer allerede i starten af den kommende uge at kunne offentliggøre de første spillerkontrakter.

UdskrivE-mail